SPAR 15 % PÅ UGENS TILBUD - SHOP NU!

BALANCETRÆNING

BALANCETRÆNING

BALANCETRÆNING

BALANCETRÆNING

ER DET VIRKELIG NØDVENDIGT AT TRÆNE DIN BALANCE?

Langt de fleste af os – specielt mens vi er unge – tænker ikke så meget over vores balance i hverdagen. Den er bare en usynlig del af os, når vi først er kommet over de første 3-4 år af vores barndom. Som udgangspunkt så virker, og fungerer balanceevnen over al forventning.

Men bag vores evne til at ”holde balancen” når vi går, løber, står, dyrker sport, og hvad vi ellers foretager os, ligger et komplekst samspil mellem mange forskellige neurofysiologiske områder. Disse områder er eksempelvis følesansen, synssansen, høresansen, de vestibulære sanser samt de proprioceptive sanser.

Vores nervesystem består af forskellige typer sanseceller (som ovennævnte 5 sanser), som gennem sensoriske (afferente=tilførende) nervefibre informerer CentralNerveSystemet (CNS) om tilstanden båden udenfor og inde i kroppen. Via motoriske (efferente=fraførende) nervefibre, kan CNS styre kroppens muskler, og dermed vores bevægelser i skelettet.

Alle informationer fra sanseceller analyseres fortløbende, så aktivitet i kroppens muskler hele tiden kan dirigeres, og justeres på det bedst tænkelige grundlag.

Nervesystemet er desuden i stand til at forandre reaktionen på bestemte stimuli, på baggrund af tidligere erfaring – altså ved indlæring.

VORES FORSKELLIGE SANSEORGANER

Grundlæggende består vores sanseorganer af følgende fem forskellige sanser: følesansen, synssansen, høresansen, de vestibulære sanser samt de proprioceptive sanser.

FØLESANSEN

Vores hud er budbringer med information til centralnervesystemet (CNS) om ændringer udenpå kroppen. Følesansen gør eksempelvis, at vi kan opfange og registrere berøring som tryk, varme, kulde, hårdhed, blødhed etc. etc.

Specielt ændringer i styrken af stimuli registreres. Dvs. graden af tryk mod huden, temperaturændringer og smerte. Dette er eksempelvis vigtigt i forhold til at undgå at brænde os eller få forfrysninger.

SYNSSANSEN

Synssansen er kompleks, som vores andre sanser. Fra vores øjne sendes informationer ind til centralnervesystemet om objekter (genstande, bygninger, mennesker m.v.) i omgivelserne, samt kroppens position i forhold til omgivelserne.

Synssansen registrerer desuden farver, førnævnte objekters placering, størrelse og former samt bevægelser gennem vores synsfelt.

HØRESANSEN

Vores ører er kompleks opbygget, og har stor betydning for vores balance. I sneglen som er placeret i den nederste del af det indre øre, omsættes lydbølger til nerveimpulser. Disse nerveimpulser gør, at vi kan opfatte lyde, frekvensen (antallet af lydbølger) og styrken på lyden, samt i hvilken retning lyden kommer fra.

Høresansen er desuden med til at give os en fornemmelse af afstand og retning.

SAMSPILLET MELLEM FØLE- SYNS- OG HØRESANSEN

Følesansen sammen med syns- og høresansen har bl.a. til hensigt, at kunne fortælle hjernen om kroppens ydre miljø, altså hvad der omgiver os, og dermed hvad der kan være farligt/skadeligt for os, og hvad der ikke er.

PROPRIOCEPTIVE SANSER (KINÆSTESISANSER)

En meget vigtig del af vores balance er samspillet mellem ovennævnte sanser, samt informationer fra vores muskler, sener og led videre ind til vores centralnervesystem (CNS).

Fra musklerne, muskelsener og de enkelte led sendes kontinuerligt impulser ind til CNS om musklens længde, musklens tonus (muskelspændingen) samt kroppens forskellige legemsdeles stillinger i forhold til hinanden.

Musklens tonus registreres i sensoriske nerveender i senen på overgangen mellem muskel og knogle (senetene), mens musklens længde registreres i sensoriske nerveender i selve musklen. Disse sensoriske nerveender snor sig rundt om små tynde omdannede muskelceller ( muskeltene).

Disse sanser ”danner” vi selv, når vi bevæger os. Af samme årsag betegnes de proprioceptive sanser også for kinæstetiske sanser, som betyder bevægelse.

Disse sansenerver sidder placeret mange forskellige steder, blandt andet i ankelleddet samt i vores nakke- og skulderområde. Dermed fungerer de som en vigtig faktor i forhold til at holde hovedet i den rigtige position og dermed kroppens position i forhold til vores hoved.

Enhver bevægelse eller ydre påvirkning af kroppen vil medvirke til en strækning (deformering) af sanseceller placeret i senetene, muskeltene og ledbånd. Disse sensoriske/nervesignaler ledes ind til CNS med besked om kroppens position og dens forskellige legemsdeles positioner i forhold til kroppen.  

Som tidligere nævnt vil disse beskeder fra sanseceller medføre stimuli af motoriske nerver (efferente nerver). Stimuli som får musklerne til at trække sig sammen i det område som beskeden kom fra.

DEN GODE BALANCE

Alle ovennævnte sanser, har betydning for vores motorik, balance og reaktionsevne i det nerveimpulser ”udefra” ledes ind til CNS, hvor de bearbejdes.

Impulserne fra kroppens overflade har betydning for den eller de kommandoer, som centralnervesystemet (rygmarven og hjernen) giver til vores muskler om bevægelse. Både i forhold til at kunne bevæge os, holde balancen, reagere hensigtsmæssigt fysisk og – ikke mindst – i forhold til at undgå, at vi gør skade på os selv eller udefrakommende genstande skader os.

SANSERNE SKAL HOLDES VEDLIGE GENNEM BALANCETRÆNING

Alle vores sanser er dybt afhængige af, at de bliver trænet. Balancetræning udfører vi naturligt gennem livet – nogle mere end andre. Træning af sanserne er bl.a. leg, dans, ”tumlerier” eksempelvis for børn, berøring af kroppen (huden, håret, musklerne etc.), bevægelse på ujævnt terræn, hoppe, klatre, kravle, brydes, dyrke sport etc. 

VORES SANSER SVÆKKES

Vores sanser svækkes, når vi ikke bruger dem. Det betyder, at inaktive mennesker hurtigere mister deres evne til at opretholde en god balance, og dermed øger risikoen for at falde og komme galt af sted. Men også alderen svækker vores balanceevne. Det er en af årsagerne til, at gamle mennesker oftere falder og slår sig end yngre mennesker.

Vores sanser skal altså trænes hele livet igennem fra vugge til grav. Det gør vi ved at vedblive med at være aktive – både mentalt, men i allerhøjeste grad også fysisk. Lev et aktiv liv hele livet. Træn din balance målrettet ved at vælge fysiske udfordringer i hverdagen, gå ture – gerne i ujævnt terræn, dyrk sport, brug redskaber der øger balanceevnen m.v.

Ved at være fysisk aktiv i hverdagen træner du din balance- og reaktionsevne automatisk, og ved at udføre egentlig balancetræning regelmæssigt træner du specifikt og målrettet dine evner.

TRÆN DIN BALANCEEVNE PÅ ET BALANCEBRÆT

Balancetræning er vigtigt for os alle. Både for at kunne klare dagligdagsting hele livet igennem, undgå at komme galt af sted, samt – ikke mindst – hvis du dyrker sport. Med regelmæssig balancetræning øger du dine præstationer i snart sagt enhver idrætsdisciplin.

HVAD SKER DER NÅR DU TRÆNER BALANCE? 

Al træning vil medføre vedligeholdelse eller forøgelse af muskelmassen i det område der trænes. Større muskelmasse giver forbedret aktiv stabilitet i leddet/leddene som musklen passerer. Samtidig vil træning af balanceevnen øge samarbejdet mellem de afferente og efferente nerver. Dvs. samspillet mellem de sensoriske og de motoriske nerver. Jo hurtigere og mere præcist dette samarbejde er, jo bedre balance, koordination og reaktionsevne. 

Når du skal træne og vedligeholde din balance og reaktionsevne kan du med fordel gøre det med nogle specielle træningsredskaber som er udviklet til formålet.

Disse balanceredskaber findes i et utal af udformninger og materialer.

Balancetræning på balancebrætbalancepudevippebræt og balancetræner/bosu bold  kan gøre dig mere sikker, bedre til din sport, øge din reaktionsevne og styrke dine muskler. 

De forskellige balancetrænere får du i udgaver som går fra let over svær til krævende

Del på facebook
Del på Facebook
Del på email
Del på Mail
Scroll til toppen

Spar 15%

på første køb!

Rabatkode:

velkommenigang

Velkomsttilbuddet kan bruges én gang pr. kunde og kan ikke benyttes sammen med andre rabatkoder og/eller i forvejen nedsatte varer

Har du spørgsmål af nogen art, så er du altid velkommen til at kontakte os.