OPHØRSUDSALG - SPAR 50 % PÅ ALT SHOP NU! (Ingen fortrydelsesret)

SOLBRUN PÅ DEN SUNDE MÅDE

SOLBRUN PÅ DEN SUNDE MÅDE

SOLBRUN PÅ DEN SUNDE MÅDE

SOLBRUN PÅ DEN SUNDE MÅDE

Bliv lidt klogere på sol, UV-stråler, solprodukter og om hvordan du bliver solbrun på den sunde måde.

Der er nok ingen tvivl om, at rigtig mange af os som bor her på de nordlige breddegrader, drømmer os frem til sol, sommer, varme og en skøn brun kulør. Men hvordan bliver man solbrun på den sunde måde? Det vil sige uden, at vi sætter vores helbred på spil, og risikerer at blive solskoldet – og det der er værre.

Læs længere nede om, hvordan du bedst beskytter dig mod solens UV lys.

SÅDAN BLIVER DU SOLBRUN

Selv vi som er født med en lys hudfarve, og er bosiddende eksempelvis i Skandinavien, besidder som udgangspunkt alle de egenskaber, der skal til for, at vores hud kan blive solbrun. Men til trods for det, så er der endog meget store forskelle fra individ til individ. Nogle opnår meget hurtigt den eftertragtede brune kulør, mens det tager længere tid for andre. Det kan der være mange forskellige årsager til, blandt andet vores genetiske ophav, hudtype osv.

SOLENS UV-STRÅLER

Opskriften til den brune kulør ligger i solens UVA og UVB stråler og det farvestof (melanin), som produceres i de såkaldte melanocytter.

Mekanismerne er komplekse, men kan lidt forenklet forklares på følgende måde.  

UV-stråler er såkaldte kortbølgede stråler. Bølgelængderne går fra 100 til 380 nm (nanometer). En nanometer er en milliardtedel af en meter. Vi taler altså om ultrasmå måleenheder.

UV-stråler er usynlige for det menneskelige øje, mens bølgelængder fra 380 til 800 nm er synligt lys.

UVA-strålernes bølgelængder går fra 315-400 nm mens UVB-strålerne strækker sig fra 280-315 nm.

Jo kortere bølgelængde, jo mere intens energi og jo dybere kan strålerne trænge ind i og ned i huden.  

DEN SOLBRUNE KULØR ER EN KOMBINATION AF UVA- OG UVB-STRÅLER

Den solbrune farve er en flertrinnet proces, som gør os gradvis brune over flere dage. Når solens UV stråler rammer huden, vil specielt UVB-strålerne, grundet deres kortere bølgelængder trænge dybt ned i overhudens underste lag.

Netop i dette lag findes de farvestofproducerende celler melanocytter (pigmentceller). Det er altså disse celler, som producerer farvestoffet melanin. Det stof som gør, at vores hud farves mørkere, når vi naturligt opholder os i solen eller eksempelvis sommersolbader.

Det er derfor en kombination af det ultraviolette lys og melanocytterne, som giver os den – for mange – eftertragtede mørke lød.

Men det ultraviolette lys er langt fra kun positivt. UV-strålerne kan desværre påføre de levende celler i huden skader (skoldninger/forbrændinger), og i værste fald føre til hudkræft.

Heldigvis er melanins opgave ikke kun at farve vores hud attraktiv brun. Pigmentets primære opgave er også at beskytte huden mod solens skadelige påvirkning fra de intensive UV-stråler.

Dette gør melanin ved at absorbere UV lyset og omsætte dette til uskadelig varme. Den mørke hudfarve kan altså medvirke til at beskytte os mod solens skadelige påvirkninger.

Selve processen fra lys til mørkere hud sker på følgende måde.

Når solens varme rammer vores hud, vil UV lysets påvirkning af melanocytterne stimulere disse til at frigive melanin. På dette tidspunkt er melanin stadig rødligt, og har altså endnu ikke opnået den eftertragtede brunlige farve.

Efter frigivelse fra cellerne bevæger melanin sig opad mod hudens overflade. Denne proces tager typisk et par dage.

Når melanin på sin vej til det øverste lag af overhuden, rammes af UVA stråler under fornyet UV belysning, ændres den rødlige farve, til en mere brunlig nuance.

Processen sker derfor i flere tempi: Først aktiverer UVB strålerne melanocytterne, så melanin frigives. Under melanins vej til overfladen af den øverste hud, bestråles melanin af UVA lys, og farves derved mørkere.

Samtidig stimulerer ny UVB belysning til frigivelse af mere melanin, som igen i løbet af de næste dage på vej opad mod hudens overflade belyses med UVA stråler etc.

På den måde ændrer hudens nuance sig gradvis til at blive mere og dybere brun.

MELANIN BESKYTTER DIN HUD MOD SOLENS UV-STRÅLER

Egentlig kan man jo ifølge ovennævnte sige, at melanin beskytter huden mod at tage skade af solens UV-stråler. Og det er der også rigtig meget rigtigt i. Men det er ikke hele sandheden.

Melanin bremser nemlig helt op til 90 % af solens UV-stråler. Men for at melanin kan beskytte os 100 % mod solens UV-stråler, er vi altså ikke helt i land. Det er nemlig et krav til fuld beskyttelse, at melanin dækker hele det område, som er eksponeret, for solens stråler. Gør den ikke det, vil der altså stadig være risiko for, at huden skades.

SOLPRODUKTER OG SOLFAKTOR-BESKYTTELSE

Du har sikkert bemærket, at solprodukter har en SPF betegnelse. Denne SPF (solfaktor) fortæller dig, hvor længe du kan opholde dig i solen uden, at blive skoldet.

Dette er i allerhøjeste grad individuelt, idet du skal gange din egen huds evne til at beskytte dig med den givne solfaktor (SPF), et solprodukt besidder.

Kan du fx opholde dig 10 minutter i solen uden, at blive skoldet, så vil et solprodukt med en faktor 10 give dig beskyttelse i ”op” til 100 minutter.

Men for at et solprodukt har den fulde virkning, skal du være sikker på, at hele den eksponerede hud er dækket.  

For de fleste danskere vil en almindelig sommerkulør i sig selv kun svare til ca. solfaktor 3. For dem der i forvejen har en mørk hud, kan man nogenlunde fordoble denne solfaktor, altså til ca. 5-6.

Langt de fleste kan altså ikke opholde sig længe i solen uden, at risikere solskoldning selv om de i forvejen har opnået en sommerkulør.

HVORDAN BLIVER DU SOLBRUN PÅ DEN SUNDE MÅDE?

Hvis du skal blive solbrun på den sunde måde, er det derfor vigtigt, at du har respekt for solen.

Nedenfor kan du se 3 gode råd til et sundt og skønt ophold i solen.

GIV DIN HUD SKYGGE

Solens UV-bestråling er højest mellem 12 og 15 om dagen. Sørg derfor for at lade din hud hvile i denne periode. Da solens påvirkning af din hud også sker via indirekte stråling (fra bygninger, sand, vand, sne m.v.), går du ikke helt glip af ”solbadningen”, mens du er i skygge. Søg derfor skygge fra middag og hen på eftermiddagen.

HAT OG TØJ

Somme tider er det ikke muligt at opholde sig i skyggen mellem 12 og 15. Det kan fx være i forbindelse med arbejde eller lignende. Har du ikke mulighed for, at søge ind i skyggen i dette tidsrum, så sørg for at beskytte dig mod solens UV-stråler med en hat – gerne solhat eller lignende med bred skygge, samt tøj der dækker huden. Vær især opmærksom på nakke, skuldre og lignende som er direkte disponeret for direkte sol.

Vær i øvrigt også opmærksom på dine øjne som også er udsat for UV-stråling. Brug derfor solbriller, hvis du opholder dig ude, hvor solen kan ramme dig.

SOLPRODUKTER

Selv om du har tøj på, kan du ikke være 100 % sikker på, at solens stråler ikke kan trænge igennem. Brug derfor solprodukter både inde under tøjet, og der hvor din hud er ubeskyttet.

Brug solprodukter som passer til din hud, og den tid du opholder dig i solen. Som en grundregel bør du anvende en faktor 15 og opefter, når du opholder dig under solens stråler på vores breddegrader. Er du på ferie sydpå, bør du fordoble denne solfaktor og mindst anvende en SPF 30.  

SOLENS POSITIVE VIRKNINGER

Solen, lyset og varmen bringer rigtig meget godt med sig. Ophold i solen med omhu er et fremragende middel, til at få humøret op. Vi bliver gladere, når vi opholder os ude under den blå himmel, og mærker solens stråler. Produktionen af serotonin øges, når vi opholder os ude under åben himmel. Serotonin hjælper med at reducere træthed og depression.

Solens UV-stråler har desuden stor betydning for dannelsen af D-vitamin og derved blandt andet knoglemineraliseringen. Med andre ord, så har solens UV lys en reducerende virkning på risikoen for at få knogleskørhed (osteoporose).  

Del på Facebook
Del på Mail

Spar 15%

på første køb!

Rabatkode:

velkommenigang

Velkomsttilbuddet kan bruges én gang pr. kunde og kan ikke benyttes sammen med andre rabatkoder og/eller i forvejen nedsatte varer

Har du spørgsmål af nogen art, så er du altid velkommen til at kontakte os.