KREATIN

| OPHØRSUDSALG 35 % PÅ ALT!

Der ydes ingen garanti, returret eller ret til ombytning på varer købt under ophørsudsalget!

KREATIN HAR ALTAFGØRENDE BETYDNING FOR MUSKELKONTRAKTIONEN

Kreatin er din genvej til mere intensiv træning og dermed større muskelvækst og muskelstyrke. Ved dagligt indtag af kreatin (monohydrat) vil du alt andet lige være i stand til at præstere mere i din træning, og dermed optimere dine resultater.

Du bør indtage kreatin som tilskud 5-6 gange dagligt i 5 dage for at fylde dine muskellagre op, og derefter fortsætte med 2-3 gram dagligt for at vedligeholde. Alternativt kan du loade langsommere ved indtag af 3 gram dagligt i 28 dage, og derefter fortsætte med 2-3 gram dagligt.

Hvis du vil vide lidt mere om kreatin og energitransportøren ATP så læs videre…

KREATIN – DINE MUSKLERS ENERGIKILDE

Langt de fleste kender kreatin som et præstationsfremmende kosttilskud, man kan købe i det lokale fitnesscenter eller på nettet. Kreatin har gennem tiderne haft et ry som en hurtig genvej til muskelvækst. I samme forbindelse er kosttilskuddet ofte blevet sammenlignet med og anvendt som en slags ”lovligt sterorid”, med omtrent de samme præstationsfremmende virkninger.

Men intet er mere forkert. Kreatin og fx anabolske steroider fungerer langt fra på samme måde.

En mere rigtig beskrivelse af kreatin vil være ”en form for muskelbrændstof”. Et vigtigt brændstof som uafbrudt skal være til stede for, at muskelarbejde kan udføres optimalt.

KREATIN ER ET HELT NATURLIGT STOF I VORES ORGANISME

Kreatin forekommer helt naturligt i vores organisme, hvor det dannes ud fra aminosyrer. Desuden tilføres kreatin udefra via kosten gennem indtag af kød. Af samme årsag har studier vist, at veganere ofte har mindre kreatinlagre i kroppen, sammenlignet med kødspisere.

Langt den overvejende del af kroppens kreatin er lagret i vores muskler som kreatinfosfat, hvor kreatin her har fået tilføjet en fosfatgruppe.

KREATINTILSKUD HAR VÆRET BENYTTET GENNEM ÅRTIER

Tilskud af kreatin i forbindelse med sportsudøvelse har været kendt og anvendt af eliteidrætsudøvere og motionister i mere end 3 årtier, som et middel til at udsætte muskeltræthed ved kortvarig og eksplosiv sportsudøvelse – og herved en genvej til bedre sportslige resultatet.

KREATIN OG ATP – CELLERNES ENERGIDEPOT OG TRANSPORTØR

For at forstå virkningen af kreatin, er det vigtigt også at have en forståelse af energitransportøren ATP.

Vores celler har brug for energi til at opretholde strukturen, til vækst, til transport af stoffer samt til celledeling og bevægelse. For at cellerne kan overleve, og udføre de processer, de er skabt til, er de helt afhængige af, at de tilføres energi udefra.

Denne energi får dyrene (mennesker og dyr) tilført som kemisk energi ved, at spise planter og/eller dyr (animalsk føde).

Næringsstofferne fra føden giver os foruden energi tillige materiale til opbygning af nye organiske molekyler i cellerne – fx proteiner til muskelcellerne. Denne proces kaldes anabolisme, og er den såkaldte opbyggende fase.

Cellerne udtrækker desuden kemisk energi fra de organiske molekyler gennem en lang række kemiske reaktioner (katabolisme/nedbrydning). Slutproduktet er kuldioxid og vand, som indeholder væsentlig mindre energi end udgangsstofferne.

Hele 60 % af energien går tabt i form af varmeudvikling, og kan ikke umiddelbart anvendes til udførsel af arbejde i cellerne. Resten af energien udnyttes ikke direkte nu og her, men overføres og lagres i bunden form i organismen, som ATP molekyler.

ATP (AdenosinTriPhosphat) som består af adenin, ribose og 3 fosfatgrupper, virker som universelle energitransportører i cellen. Via ATP kan energien overføres til de steder i cellen, der er behov for det. Energien anvendes eksempelvis til opbygning af nye celler, dele af celler, produktion af hormoner og enzymer m.v. ( anabolske processer).

Vores organisme lagrer primært energi fra nedbrydningen af kulhydrat og fedt, og cellerne er afhængige af en stadig produktion af ATP, fra disse celler.

KREATIN OG ATP ER OMDREJNINGSPUNKTET I MUSKLERNES EVNE TIL AT UDFØRE ARBEJDE

Under muskelarbejde frigøres den bundne energi i ATP ved, at den ene af de 3 energirige fosfatgrupper afgives til et andet molekyle. Herved omdannes det selv til ADP (AdenosinDiPhosphat). Processen driver den såkaldte filamentglidemekanisme, som er den proces som får musklerne til at kontrahere (trække sig sammen).

Sammentrækning af musklerne sker i specielle kontraktile proteiner, som betegnes actin- og myosinfilamenter. I denne proces (filamentglidemekanismen) har såvel ATP som kreatinfosfat afgørende betydning.

Processen foregår på følgende måde: 1. ATP sætter sig på myosinhovedet og bindingen mellem actin og myosin brydes. 2. spaltningen af ATP til ADP retter op på myosinhovedet. 3. myosinhovedet bindes til actin og drejes. 4. spaltningsprodukterne ADP + fosfat frigøres fra myosin, og processen gentages. For hver cyklus bevæges filamenterne lidt i forhold til hinanden, og musklen trækkes mere og mere sammen.

Ovennævnte er hele omdrejningspunktet i musklernes evne til at kontrahere sig og udføre muskelarbejde.

De nydannede ADP efter fraspaltning af fosfat, skal uafbrudt gendannes til ATP for, at ovennævnt processer i musklerne kan fortsætte. Dette sker helt automatisk, gennem forskellige komplekse kemiske processer. Blandt andet ved, at kroppens naturlige kreatinfosfat, afgiver fosfat til ADP under dannelse af ATP.

INTENSIVT MUSKELARBEJDE MEDFØRER MANGEL PÅ ATP

Under intensivt muskelarbejde (hårde og intensive træningspas) kan kroppens naturlige ressourcer i kortere perioder være utilstrækkelige, og der kan kortvarigt opstå mangel på fosfat til hurtig gendannelse af ATP (adenosintriphosphat) fra ADP (adenosindiphosphat). Det medfører, at musklerne har sværere ved at præstere optimalt ved kortvarigt og kraftfuldt arbejde – musklerne udtrættes hurtigere.

KREATIN TILSKUD MEDVIRKER TIL HURTIGERE OG STØRRE MUSKELVÆKST

Indenfor længerevarende sportdiscipliner som eksempelvis maratonløb, ekstremløb, landevejscykling og lignende sportsdiscipliner har CHO loading været benyttet igennem mange år til at opnå maksimale lagre af brændstof til muskelarbejdet.

CHO loading, eller på dansk ”kulhydrat-opfyldning” går ud på at ”optanke” leveren og musklerne med kulhydrat (glykogen) før en vigtig længerevarende sportsbegivenhed.

På denne måde er det muligt, at forlænge perioden hvor kroppen primært forbrænder energi ved anvendelse af kulhydrat – og dermed tidspunktet før kroppen går ”sukkerkold”.

Indtagelse af kreatin kan med rette sammenlignes med CHO loading, så tidspunktet hvor musklerne udtrættes forlænges.

Den daglige omsætning af kreatin i kroppen, ligger på ca. 1-2 gram. Erstatning for denne mængde sker delvis gennem indtag af animalske muskelprodukter samt æg, svarende til op mod 1-2 gram pr. dag. Foruden dette naturlige indtag hos de fleste, så producerer kroppen selv kreatin ud fra arginine, glycine og methionine i leveren, som herefter transporteres til muskelvævet.

VEGETARER KAN VÆRE I UNDERSKUD AF KREATIN

Studier viser, at vegetarer som qua deres spisevaner, ikke indtager en kødholdig kost, ofte har lavere kreatin-niveauer i musklerne. Dette kunne tyde på, at de ikke er i stand til at erstatte manglen på kreatintilførsel gennem kroppens egen kreatin-syntese.

BÅDE VEGETARER OG KØDSPISERE KAN HAVE GAVN AF TILSKUD

For såvel vegetarer som kødspisere, viser studier, at tilskud af kreatinfosfat (kreatin monohydrat) kan bidrage til, at der opnås større kapacitet ved kortvarigt muskelarbejde som eksempelvis vægtløftning, sprintlignende discipliner og lignende ved de enkelte træningspas.

Årsagen skal findes i at nydannelse af ATP fra ADP, sker langt hurtigere, når der er tilstrækkeligt med kreatin til stede i musklerne.

I forbindelse med eksempelvis styrketræning betyder det alt andet lige, at det vil være muligt at foretage en eller flere ekstra repetitioner for hvert sæt.

Samlet kan dette blandt andet medvirke til større muskelvækst og dermed større muskelstyrke.

HVORDAN BENYTTES KREATIN?

Dyrker du eksempelvis styrketræning eller andre former for sport, hvor du udfører kortvarige og meget kraftfulde bevægelser med kortvarige pauser, kan du med stor sandsynlighed have gavn af at indtage kreatin-tilskud.

For at få det maksimale ud af dit indtag, bør du følge en bestemt fremgangsmåde, som sikrer dig optimal loading af dine muskellagre.

Studier (Clinical Sports Nutrition, Third edition, 16.5.1.3) har vist at der er 2 veje at gå for at få dine kreatin-lagre fyldt op – henholdsvis en hurtigt og en langsom metode:

HURTIG OPFYLDNING AF MUSKELLAGRENE

Indtag 5-6 doser a 5 gram (25-30 gram/dag) kreatin-monohydrat dagligt i 5 dage fordelt over dagen. Efter de 5 dage kan du vedligeholde de forhøjede kreatin-lagre ved dagligt indtag af 2-3 gram.

LANGSOM OPFYLDNING AF MUSKELLAGRENE

Indtag 3 gram kreatin-monohydrat dagligt i 28 til lagrene er fyldte. Efter de 28 dage kan du vedligeholde de forhøjede kreatin-lagre ved dagligt indtag af 2-3 gram.

HURTIG LEVERING PÅ 1-3 HVERDAGE

Husk på at vi leverer dine varer på 1-3 hverdage, så du hurtigt kan komme i gang med at træne, under de bedste betingelser for muskelvækst. Fragten er fri når du handler for over kr. 399!

Er du i tvivl om noget, så kontakt vores kundeservice på telefon 20 20 88 60 eller mail kundeservice@attainfit.dk